Ultimatum fra SVID

Sammenslutningen af Værestedsbrugere i Danmark (SVID) føler, at de kæmper forgæves. SVID føler sig placeret på udebane med en ulig partner som modstander – en modstander som egentlig burde være en medspiller. SVID føler, at de har spillet efter reglerne for at få indflydelse gennem de etablerede politiske organer.

Det har været forgæves!

SVID har, med udgangspunkt i sin medlemsskare og ud fra udtalte ønsker fra myndigheder og politikere, arbejdet ud fra at vi – som værestedsbrugere og socialt udsatte – ligger inde med værdifuld viden og erfaring. En viden som samfundets institutioner har brug for i arbejdet for at modvirke de socialt betingede uligheder, som alle er enige om skal modvirkes.

Det udgangspunkt har vist sig ikke at holde!

Erfaringen viser at SVID, som repræsentant for værestedsbrugere og udsatte i Danmark, bliver overset fra myndighedernes og politikernes side. Helt konkret giver det sig udtryk i en række sager, bl.a. i mødet med sundhedsvæsenet og koordinering af social hjælp. Her kunne selv den mindste kontakt og erfaringsudveksling med værestedsbrugerne og de udsatte, gøre vejen lettere for alle – og ikke mindst sikre en ordentlig livskvalitet for de mennesker det direkte går ud over.

Nu er det nok!

Indflydelse på det etablerede samfunds præmisser er åbenbart ikke opnåelig. SVIDs muligheder har åbenbart hvilet på falske forudsætninger. Vi er blevet stukket blår i øjnene. De mange socialt udsattes store problemer bliver ikke taget alvorligt i forhold til vores demokratiske institutioner. Eksemplerne herpå er mange, f.eks. i forhold til de regionale udviklingsråd.

Interessen for at inddrage landets værestedsbrugere og socialt udsatte er ikke reel. De sidste års indsats fra SVID har vist dette – og det er ikke indsats fra SVID der har manglet – det har været lydhørheden fra myndighederne og politikernes side.

Da vi frygter, at vores erfaring betyder at samfundets allersvageste ikke må få en egentlig chance for at blive hørt, er SVID’s budskab ultimativt. Hvis ikke arbejdet med at være de bagestes talerør bliver taget alvorligt, er taberne ikke værestedsbrugerene og de udsatte. De står nemlig til at tabe på forhånd i deres livssituation. Taberne bliver samfundet som helhed - og myndigheder og politikere i særdeleshed.

Det vil SVID dokumentere!